Har du tjek på den nye bogføringslov?

Der er store ændringer på vej for mange danske virksomheder, når en ny bogføringslov træder i kraft 1. juli 2024. Loven stiller nye og digitale krav til virksomheder, for nu skal ringbind og fysiske regninger ud, og bilag og arbejdsmetoder arkiveres og dokumenteres digitalt. Er du klar til det?

Når den nye bogføringslov træder i kraft 1. juli, skal rigtig mange danske virksomheder have et digitalt bogholderi, som samler de gode gamle papirregninger og de fysiske bilag. Formålet er at skabe en mere sikker bogføring, hvor alt fra bilag, registreringer og ændringer samles digitalt, så det let kan tilgås og genskabes i fremtiden.

For dig, der arbejder med bogholderi, er det altså tid til at skifte ringbindene i bogreolen ud med et digitalt regnskabsprogram som InterCount, der sikrer, at du uden problemer overholder de nye krav i bogføringsloven.

Hvem er omfattet af den nye bogføringslov?

Alle danske virksomheder er omfattet af den nye bogføringslov, men loven træder ikke i kraft for alle virksomheder d. 1. juli 2024. Fra juli gælder loven for virksomheder i regnskabsklasse B, C og D, hvilket kort sagt er alle andre virksomheder end personligt ejede virksomheder og helt små virksomhedstyper, der først omfattes af loven fra 2026.

Uanset hvilken type virksomhed du har, kan du have gavn af at bruge et digitalt bogføringssystem som InterCount, der samler alle bilag samme sted og sikrer dig mod manuelle fejl og tunge arbejdsgange. 

Virksomheder, der er omfattet af loven fra 1. juli 2024:

Regnskabsklasse B:
Virksomheden er A/S eller ApS-registreret 

Regnskabsklasse C:
Mellemstore og store virksomheder, der ikke falder under klasse A eller B 

Regnskabsklasse D:
Børsnoterede selskaber 

6 ting, du bør vide om den nye bogføringslov

Når nye love træder i kraft, kan man hurtigt få følelsen af, at nu skal tungen altså holdes lige i munden. For med potentielle millionbøder, der strækker sig op til 1,5 millioner kroner, er det ikke lige her, du vil risikere at begå fejl. Vi har samlet 6 væsentlige ændringer, du skal være opmærksom på, når den nye bogføringslov træder i kraft.

1. Dit arkiv skal opbevares digitalt i 5 år

Ud med ringbind og regninger af papir. Nu skal hele din bogføring ligge i et digitalt arkiv i mindst fem år (gældende fra det regnskabsår, som bilaget vedrører).

2. Din bogføring skal foregå digitalt

Der er nu krav til, at din bogføring foregår digitalt, så al bogføring fra 1. juli 2024 foretages i et digitalt system. Det kaldes “elektronisk realtidsbogføring” og betyder, at betalinger og andre transaktioner skal registreres i dit digitale system, når de finder sted. Du kan altså ikke føre manuelt regnskab og så blot arkivere digitalt senere.

3. Registreringer skal fremgå digitalt

Foretager du ændringer i dine bilag, registreringer eller bliver der på anden vis lavet om i din bogføring, skal det også registreres digitalt. Kort og godt så skal enhver form for regnskab altså kunne påvises i systemet med det samme.

4. Dit bogføringsmateriale skal kunne genskabes

Du skal kunne genetablere alt dit bogføringsmateriale, så det kan bruges i tilfælde af revision, eller hvis der af andre grunde er behov for dokumentation af din bogføring. Det stiller derfor krav til, hvordan du arkiverer dine bilag og øvrige registreringer, så du er sikret med digitale sikkerhedskopier.

5. Du kan risikere store bøder...

Det er ikke en nyhed, at du skal overholde loven. Sådan er det jo med love. Det nye er, at fra 1. juli kan du få markant højere bøder på op til 1,5 millioner kroner, hvis din virksomhed ikke lever op til reglerne i den nye bogføringslov.

6. Det er let at overholde de nye krav

Det behøver faktisk ikke være svært at overholde alle de nye krav. Vælger du et bogføringssystem, som er godkendt af Erhvervsstyrelsen, er du nemlig sikker på, at samtlige krav i bogføringsloven overholdes. Du får ro i maven og behøver ikke bevise, at kravene overholdes i forbindelse med revision.

Gør bogføringen digital med InterCount

Regnskabsprogrammet InterCount er registreret og godkendt ved Erhvervsstyrelsen, og uanset hvilken version af InterCount, du vælger, er du derfor sikker på, at samtlige krav i den nye bogføringslov overholdes. Du får blandt andet mulighed for at opbevare dine bilag i dit eget digitale arkiv, som også holder styr på løbende registreringer og ændringer, og som uden problemer gemmer det hele i de påkrævede 5 år.

InterCount hjælper dig også med at holde styr på dine transaktioner, så du både godkender, bogfører og betaler regninger direkte i regnskabsprogrammet, ligesom hele processen fra bilagshåndtering til betaling er automatiseret. Du minimerer derfor risikoen for manuelle fejl, samtidig med at du sparer tid og overholder alle krav til digitaliseret bogføring.

Skal vi hjælpe dig godt fra start?

Vil du gerne gøre bogføringen digital med et godkendt regnskabsprogram, men er du usikker på, hvilken løsning, der passer bedst til din virksomhed?

Tag fat i vores support for at blive klogere på InterCount, og høre hvordan du kommer godt fra start med digital bogføring.