5 ting du skal vide om bankintegration

Med en aftale om bankintegration kan dine økonomidata fra banken automatisk overføres til InterCount, og samtidig kan du sende E-faktura til betaling i din bank direkte fra InterCount. Her kan du blive klog på, hvad det indebærer at have denne aftale.

Med en aftale om integration mellem InterCount og din bank kan du sætte bilag til betaling direkte fra InterCount uden brug af din Netbank. Der er dog to undtagelser; hvis du skal foretage IBAN-betalinger samt betale en faktura i flere rater.

Integrationen kan yderligere importere dine banktransaktioner til InterCount. Når forbindelsen er oprettet, vil systemet hente de nyeste bevægelser fra din kassekredit og opdatere banksaldoen dagligt.

 

Her kan du blive klogere på, hvad det indebærer at have denne aftale:

 

Hvad er bankintegration?

En bankintegration betyder, at du laver en aftale med banken om, at dine økonomidata fra banken automatisk kan deles med InterCount.

 

Hvad indebærer en aftale om bankintegration?

Med oprettelse af bankintegration får du flere muligheder i InterCount, som du ikke har haft før. Du kan betale dine fakturaer direkte i InterCount uden at skulle logge ind i din netbank, så slipper du for manuelt at indtaste betalingsdatoer, leverandørnavne, betalingsbeløb samt FIK- og kontonumre.

 

Husk, ingen faktura kan betales fra InterCount før, du har godkendt handlingen med dit MitID.

 

Er der flere fordele ved bankintegration?

Med en aftale om bankintegration kan du også se betalingsoverblikket i InterCount – som du kender det fra kommende betalinger i din Netbank. Hvis en betaling afvises af din bank, får du direkte besked i InterCount.

Endelig kan du automatisk modtage dine banktransaktioner digitalt, til gavn for din regnskabsassistent.

 

Hvordan får jeg en aftale om bankintegration?

Først skal du kontakte din bankrådgiver for at få oprettet en aftale. Når aftalen er underskrevet, modtager du et ID og eventuelt en kode, som du skal bruge til oprettelsen af bankintegrationen i InterCount.

 

Sådan aktiverer du en bankintegration i InterCount

Når du har får underskrevet aftalen og modtaget information fra din bank, så kan du efterfølgende aktiverer aftalen i InterCount, dette gøres under profilopsætning. Se video om bankintegration

Få hjælp til InterCount

Har du brug for hjælp eller vejledning til InterCount, kan du kontakte din rådgiver eller tage fat på InterCounts support, som er klar til at hjælpe dig.